Min sidste vilje


Folderen ”Min sidste vilje” er et arbejdsredskab som stiller relevante spørgsmål omkring ønsker til sin egen bisættelse eller begravelse.

Folderen består af en original og en genpart som begge kan udfyldes. Derefter beholder man selv originalen og lægger den sammen med sine private papirer typisk pas, dåbs- eller fødselsattest.

Genparten kan man vælge at give til sine pårørende (evt. i flere kopier) eller man kan indlevere den til begravelsesforretningen hvor ønskerne bliver gemt i en database.

Vi anbefaler, hvis det er muligt, at snakke sine ønsker igennem med sine pårørende før man skriver dem ned. Man skal nemlig huske på at flere af de valg man træffer kan have stor betydning for de efterladte, som skal leve videre med de valg der bliver truffet.

Vi bedemænd oplever i vores daglige arbejde vigtigheden af, at afdøde selv har taget stilling til væsentlige ting, omkring sin egen afsked med verden. Det er en stor hjælp til de pårørende, og er mange gange også med til at gøre højtideligheden mere nærværende, når afdøde selv har bestemt hvordan bl.a. højtideligheden skal foregå. Der er mange måder at sætte præg på sin begravelse eller bisættelse. Det kan være eksempelvis musik, sangvalg, blomster, dødsannonce, gravsted, gravsten, valg af præst m.m. Ønsker man at asken skal spredes over havet kræver det faktisk, som udgangspunkt, at ønsket en nedfældet på skrift.

Du/I er altid velkomne til at få hjælp til udfyldelse af papirerne, hvis dette ønskes.

Kontakt os gerne på:

Tlf. 56 95 06 44
Mail: ronnebegravelsesforretning@mail.dk.

Har du brug for at komme i kontakt med os?